Lotteri

- få overblik over danske lotterier

Lotteri

Kan du også dufte det? Nej? Prøv lige at snuse lidt luft ind igen så. Kan du dufte det nu? Det tænkte vi nok. Du har nemlig fået færten af de mange lotterier, som du kan spille i - og ikke mindst vinde pæne pengepræmier i. Og ikke nok med det, så giver lotterier dig ikke kun mulighed for at dufte pengegevinster - du støtter ofte også en god sags tjeneste, da du via dine købte kuponer donerer penge til velgørende og almennyttige formål. Med lotterier kan du altså både få held i spil og held i (næste)kærlighed.

Om lotteri

Lotterier er en bred betegnelse for lodtrækningsspil, hvor det er held og tilfældigheder, der afgør spillets udfald. Du kan derfor heller ikke påvirke eller styre udfaldet i en ønsket retning, som du for eksempel kan i kortspillene poker og til dels blackjack. Til gengæld er lotterier en spiltype, der egner sig for alle spillere på alle niveauer, fordi du hverken behøver mange penge på lommen, erfaring eller spilfærdigheder for at kunne spille - og vinde. Statistisk set har du lige så stor chance for at vinde, selv de store millionpræmier, som en spiller, der har spillet lotterier igennem mange år.

Generelt spiller du på lotterier ved at købe et nummeret lod eller en kupon og for at kunne vinde dit lod eller din kupon, skal det være dit nummer, der bliver trukket ved lodtrækning, når den heldige vinder skal findes. Lotteripræmier er typisk forudbestemte pengegevinster, men du kan også deltage i lotterier, hvor der trækkes lod om gaver, oplevelser eller lignende. Et eksempel på et lotterispil, som de fleste af os nok kender, er Danske Spils Lotto.

Fordele

Den åbenlyse fordel ved at spille lotterier er, at du sjældent skal betale særligt mange penge for en kupon for at være med i lodtrækning om en stor pengepræmie. Der er dog også andre fordele, som kan give dig masser af spilleglæde og spænding.

Spil når og hvor du vil

Den fagre nye it-verden er knap så ny mere, og det er nok meget godt, for mange af de største udbydere af kuponer og lodsedler, har også nogle veletablerede online-lotterier, som er af høj kvalitet. Du kan derfor få den helt samme spiloplevelse online, som hvis du trak i overtøjet og smuttede ned i den lokale kiosk for at købe en kupon. Forskellen er dog, at du ikke behøver bekymre dig om en lang kundekø eller åbningstider, da du kan købe din lodseddel online lige med det samme, når som helst du ønsker.

Ingen bortkomne lodsedler

Hvis du køber dine lodsedler online, skal du samtidig heller ikke bekymre dig om bortkomne lodsedler eller glemte (og ødelagte) kuponer i lommen på de nyvaskede bukser. Du ikke blot gennemfører dit køb online, du registrerer også dit lodnummer online. Du har derfor ingen fysisk lodseddel, du skal holde styr på, da du kan se nummeret på din lodseddel via oversigten i Betalingsservice. Når du tilmelder din lodseddel via Betalingsservice, betyder det desuden, at du ikke skal forny din lodseddel løbende, da den automatisk bliver fornyet for dig online.

En spiltype med lav risiko

Særligt efter det danske spillemarked blev liberaliseret i 2012, er debatten om ludomani også begyndt af fylde mere og mere på danskernes læber. Forklaringen er åbenlyst, at udbuddet af pengespil er eksploderet i løbet af få år, og derudover er det nemt for stort set alle og enhver at spille om penge, da alle spillene foregår online.

Da pengespil og lotterier er blevet så lettilgængelige, er det også blevet "nemmere" for spillere at spille hyppigt og få stillet deres spillelyst - hvilket kan gøre dem afhængige af spil. Denne risiko er størst ved såkaldte hurtige spil, altså spil hvor du hurtigt kender udfaldet. Det gælder for eksempel spillemaskiner og roulette. Risikoen for at udvikle ludomani ved at købe lodder er dog forholdsvis lav, da du ofte skal vente op til flere dage, for eksempel i Lotto, før lodtrækningen sker - og før du finder ud af, om du har vundet.

Ulemper

Ved alle typer spil, hvor du sætter penge på spil, for eksempel lotterier, løber du altid en større eller mindre risiko for at tabe penge - og for at udvikle spilafhængighed. Det er typisk de største konsekvenser, som spil med penge kan føre med sig, men det betyder dog ikke, at der er andre ting, du skal være obs på, før du kaster dig over de små lodsedler.

Tålmodighed er en dyd

Eller sagt med andre ord: Du skal ofte gå og vente på, at resultatet af dit lotterispil bliver afsløret, typisk i flere dage, da der på mange lotterier kun er udtrækning én gang om ugen eller én gang i måneden. hver især kun afholdes én gang i ugen. Så det afhænger meget af, om du opfatter det som en langvarig spænding, eller det blot trækker pinen ud.

Lave vinderchancer

Mange lotterier er såkaldte progressive pengepuljer, hvilket betyder, at pengepræmierne vokser mere og mere, jo flere spillere der køber lodder, og jo længere tid der går, før der er en heldig vinder af præmien. Derfor kan du typisk også vinde rigtig store pengepræmier, ofte op til flere millioner kroner, for eksempel i Lotto, Eurojackpot og Millionærlotteriet.

Udbydere

Det danske marked af lotteriudbydere kan bedst beskrives som et oligopol, da der kun er fire udbydere, der har tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde og udtrække lodsedler. Udbyderne er Danske Lotteri Spil A/S, Det Danske Klasselotteri A/S, Varelotteriet og Landsbrugslotteriet.

Ud over de fire oligopolister må foreninger og institutioner, der ønsker at afvikle lotterier til fordel for velgørenhed eller lignende, også udbyde lodsedler og kuponer i kortvarige perioder. Det gælder blandt andet NGO'er og hjælpeorganisationer, for eksempel Kræftens Bekæmpelse, der arrangerer lotterier for at samle penge ind til deres arbejde med velgørende formål. I disse lotterier kan du således selv vinde en pengepræmie, og du støtter blandt andet samtidig frivilligt arbejde og godtgørende formål.

Nedenfor kan du læse om alle udbyderne samt deres lodder og præmier. Fælles for dem alle er, at du kan købe lodder og være med i lodtrækningen om store pengepræmier hos dem alle online.

Danske Spil

Danske Spil har været på markedet siden 1948, hvor koncernen først introducerede tipning til danskerne. I 1989 oprettede Danske Spil lottospil, og de har løbende udvidet deres lotterisortiment. Flere af spillene har ofte en pengepræmiepulje på både tocifrede og trecifrede millionbeløb.

Lotto er nok Danske Spils lotteri-darling, da det både er Danske Spils ældste og mest populære lotteri. Til trods for en lav tilbagebetalingsprocent og ujævn gevinstfordeling på Lotto, er det alligevel en meget populært lotterispil blandt danskerne, da over 1 million danskere spiller Lotto hver uge. Lodtrækningen i Lotto foregår hver lørdag, og du deltager ved at købe en kupon med mellem to til 100 talrækker, og du kan spille på de samme rækker mellem en og fem uger ad gangen. Du spiller på syv tal mellem 1 og 36 på hver række. Hvis disse syv tal bliver trukket ud, vinder du hovedpræmien. Der findes fire forskellige Lotto-varianter, således Lyn Lotto, Vælg Selv Lotto, Lykke Lotto og System Lotto, og der er derfor forskel på, om du selv vælger dine tal og rækker, samt hvor lang tid du kan spille på de samme rækker.

Danske Spil udbyder også Eurojackpot, som blev introduceret i 2012. Pengepræmiepuljen i Eurojackpot er altid mindst på hele 63 millioner kroner, og du kan også vælge mellem fire varianter, således enten Lyn Eurojackpot, Vælg Selv Eurojackpot, Lykke Eurojackpot og System Eurojackpot. Du spiller overordnet ud fra samme princip som i Lotto, hvor du som sagt kan spille, alt efter du selv ønsker at vælge (nogle af) dine tal og dine rækker, og hvor mange uger du ønsker at spille på de samme rækker.

Du kan også tage på krigstogt efter førstepræmien i Vikinglotto og "plyndre" Danske Spil for en stor milliongevinst - førstepræmien er altid på mindst 19 millioner kroner. Du deltager i Vikinglotto ved at spille på forskellige rækker og tal, og hvis du rammer de seks hovedtal samt det udtrukne Vikingtal er førstepræmiepuljen din. Du kan spille fire varianter af Vikinglotto, både Lyn Vikinglotto, Vælg Selv Vikinglotto, Lykke Vikinglotto og System Vikinglotto, som altså overordnet bygger på det samme princip som Lotto- og Eurojackpot-varianterne.

Du kan også spille Keno, som, ifølge Danske Spil, er spillet med den største millionchance. Du kan spille Keno hver dag, da der er lodtrækning hver aften. Danske Spil udtrækker i alt 20 tal, og du deltager ved at vælge mellem to og 10 numre mellem tallene 1 og 70. Hvis du gætter rigtigt, har du vundet en gevinst, og jo flere tal, du har gættet rigtigt, jo højere bliver din gevinst. Selvom lotterier er et hasardspil, har du alligevel en smule indflydelse på dit held, når du spiller Keno. Du kan nemlig selv bestemme, hvor mange penge du vil spille for, og hvor høje dine vinderchancer skal være. Der findes forskellige Keno-spil, som sagt nogle spil hvor du selv kan bestemme tallene, men også Million Keno, hvor Danske Spil på forhånd har bestemt tallene for dig.

Uanset hvilken af de fire lotterier, som du vil prøve lykken i, behøver du faktisk ikke nøjes med at deltage via din computer - du kan også downloade Danske Spils lotterier ved at hente deres Lotto-app.

Klasselotteriet

Klasselotteriet startede helt tilbage i 1753 og er derfor Danmarks ældste lotteri. Klasselotteriet udbyder fem forskellige lodtyper, som varierer i forhold til pengepræmier og lodpriser. Klasselotteriet har lodtrækning på deres lodder én gang om måneden, hvor de trækker lod mellem 460.000 forskellige lodnumre. Du kan spille med ved at købe et eller flere af Klasselotteriets typer af lodder, hvor princippet er, at du køber en form for andel af et lodnummer. Du kan både købe et MEGALOD, et 1/1-lod, et 1/2-lod, et 1/4-lod og et 1/8-lod. Jo større andel du køber, jo dyrere er loddet, men til gengæld bliver pengepræmien også større. Loddernes førstepengepræmier ligger mellem 250.000 og 3.000.000 kroner.

Varelotteriet

Varelotteriet har eksisteret siden 1887 og er et af Danmarks ældste lotterier. Når du spiller hos Varelotteriet, kan du samtidig give støtte til velgørenhed, da overskuddet går til almennyttige, sociale og humanitære formål. Varelotteriet har samlede gevinster for mere end 128 millioner kroner om året, og du kan deltage i lodtrækningen om at vinde en god milliongevinst. Der er udtrækning to gange hver måned, og du deltager ved at købe en lodseddel med et lodnummer. Du vinder hovedpræmien, hvis dit lodnummer udtrækkes, men du kan også vinde en gevinst, hvis nummeret, der kommer før eller efter dit lodnummer, udtrækkes. Du kan desuden vinde en (side)gevinst, hvis de to sidste tal i udtrækningsnummeret matcher endetallet på dit lodnummer.

Landbrugslotteriet

Landbrugslotteriet blev grundlagt i 1907 og har siden afviklet såkaldte serielotterier, hvor hver serie forløber over seks måneder ad gangen med en samlet gevinstsum på 36 millioner kroner. Overskuddet går til det danske landbrug og andre almennyttige nationale formål.

Der er lodtrækning hver måned på serielotterierne, og der er en hovedpræmie på to millioner kroner på højkant hver måned. Du deltager ved at købe et lodnummer, enten med eller uden Xtra Chancen, og i løbet af en lotteriserie trækkes der lod blandt 205.000 numre. Du kan købe flere lodder ad gangen, og hvis dit lodnummer bliver trukket, vinder du naturligvis hovedpræmien, men du kan også vinde pengegevinster, hvis det udtrukne nummer kommer umiddelbart før eller efter dit nummer, hvis det tocifrede endetal i dit nummer trækkes ud, eller hvis endetallet kommer umiddelbart før eller efter endetallet på dit lodnummer.

Kræftens Bekæmpelse

Der er også andre andre udbydere af lotterier, som blandt andet gør det muligt for dig at donere både små og store beløb til blandt andet forskning, socialt udsatte og andre velgørende formål. Du kan for eksempel købe lotterier hos Kræftens Bekæmpelse, som udbyder det store Millionærlotteri. Du kan deltage 10 gange om året, blandt andet under den tilbagevendende Knæk Cancer-uge i uge 43, hvor du kan støtte kampen om at knække cancer og samtidig deltage i lodtrækningen om biler, ferie og mange andre oplevelser og gavepræmier. Kræftens Bekæmpelse afholder også et Fødselsdagslotteri, hvor du kan vinde pengepræmier på helt op til 1.000.000 kroner samt gavekort á 200 kroner til gavekortet.dk. Overskuddet går til kræftforskning og -forebyggelse samt patientstøtte.

Du kan købe lodder via Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, og du kan mere eller mindre selv vælge, hvor mange lodder du ønsker at købe. Jo flere lodder du betaler for, jo flere gratislodder får du desuden oveni købet.

Øvrige lotterier

Andre foreninger, som afholder lotterier, er blandt andet Røde Kors, som har Røde Kors-lotteriet, og Børnehjælpsdagen, som afholder Lillebror Lotteriet og Julelotteriet. Køber du et lod hos disse udbydere, kan du give økonomisk støtte til både internationalt, nationalt og/eller lokalt hjælpearbejde, og du kan for eksempel vinde ferier og oplevelser, elektronik og gavekort.