Matchbonus

- sammenlign alle matchbonusser

Matchbonus

Vi søger altid efter det perfekte match, uanset om det er det perfekte kærestematch, karrierematch eller tøjmatch. Men vidste du, at du også kan søge efter den perfekte matchbonus, inden du kaster dig ud i de mange online-casinospil, som ligger og venter på dig derude? I denne guide vil vi gøre dig klogere på, hvordan du finder en matchbonus, der passer så godt til dig og dit casinospil, at det ender med at blive et match made in casino heaven.

Om matchbonus

En matchbonus er en type bonus, som du kan få (stor) glæde af som ny spiller hos et online-casino. En matchbonus bliver nemlig tilbudt som en velkomstbonus med indskud, hvor din første indbetaling til din spillekonto bliver matchet med en bestemt procentdel af casinoet. Casinoernes matchbonusser kan variere, men typisk vil casinoerne forkæle dig med et match på enten 100 % eller 200 %. Du kan dog også sagtens finde en matchbonus, der matcher din indbetaling med 50 % og helt op til 400 %. Matchbonusser har, ligesom de fleste andre bonustyper, altid en bestemt beløbsgrænse, hvilket betyder, at casinoerne kun matcher din indbetaling op til et vist beløb. Du kan sagtens indsætte et beløb, der er højere end beløbsgrænsen på din bonus, men du vil altså ikke modtage en matchbonus på det resterende beløb.

Et eksempel på en matchbonus kan være en 100 %-matchbonus op til 3.500 kroner. Hvis du laver et indskud op til beløbsgrænsen, matcher casinoet din indbetaling og forkæler dig med hele 3.500 kroner oveni. Det betyder altså, at du får 7.000 kroner at spille for alt i alt. Vælger du at indsætte for eksempel 4.000 kroner ved samme matchbonus, vil du altså ikke få et bonusmatch på de sidste 500 kroner af din indbetaling, da beløbsgrænsen som sagt går til 3.500 kroner.

Beløbsgrænse versus %-match

Som bonuseksemplet ovenfor viser, kan online-casinoerne altså "justere" på forskellige bonusknapper, både beløbsgrænsen og %-matchen, og på den måde sammensætte deres bonustilbud på forskellige måder. Det betyder, at du har en god chance for at finde en matchbonus, der passer godt til dig og dit spil, da du kan finde en matchbonus, der nærmest er skræddersyet dit spilbehov. Men de forskellige bonussammensætninger gør det måske også sværere for dig at vurdere, hvor god en matchbonus reelt er, da både beløbsgrænsen og %-matchen har betydning for, hvor meget profit du egentlig får ud af dit indskud. Det vil vi vise dig i eksemplet nedenfor.

Forestil dig, at du har fundet to særligt attraktive matchbonusser, som giver dig den samme mængde penge at spille for i casinospil. Matchbonus A) er en 200 %-bonus op til 1.000 kroner, og matchbonus B) er en 100 %-bonus op til 1.500 kroner, og derfor får du i alt 3.000 kroner at spille for alt i alt på begge bonusser. Umiddelbart synes du måske, at matchbonus B ser bedst ud på grund af den højere beløbsgrænse, eller måske tænker du, at det er ligegyldigt, hvilken af de to matchbonusser du vælger, da du jo får det nøjagtigt samme at spille for. Hvis du har valget mellem disse to bonusser, er det faktisk klogest at vælge matchbonus A, da din indbetaling genererer flere penge, end din indbetaling på matchbonus B gør. Sagt på en anden måde: Du skal hive færre penge op af lommen for at få det samme beløb at spille for.

Sådan finder du den perfekte matchbonus

Der findes næsten lige så mange matchbonusser, som der findes casinospil. Det betyder, at du har gode chancer for at finde en bonus, der passer netop til dig og dit spilbehov. Det betyder dog også, at det kan være svært at vurdere, hvilket casino der kan tilbyde den bedste bonus, da der kan være stor forskel på, hvordan casinoerne sammensætter deres bonustilbud. Du skal nemlig ikke kun tage højde for beløbsgrænsen og %-matchen, men også om bonussen passer til dit spilforbrug, om din bonus er en del af en større bonuspakke, og om der gælder nogle særlige bonusvilkår. Nedenfor vil vi gøre dig klogere på de faktorer, som du skal holde øje med, så du finder den perfekte matchbonus til dig.

Spilforbrug

Inden du opretter en spillekonto hos et online-casino og takker ja til en matchbonus, er det en god idé at overveje, hvor meget tid og særligt hvor mange penge du forventer at bruge på casinospil.

Du bør overveje dit forventede forbrug først og fremmest, fordi flere online-casinoer kræver, at du oplyser dit spilforbrug, når du opretter din spillekonto. Årsagen er, at flere online-casinoer er aktive i kampen mod ludomani, og måden, de og Spillemyndigheden kan være obs på spillere, som viser bekymrende spiladfærd, er, hvis den enkelte spiller overstiger sit oplyste spilforbrug og således bruger flere penge på casinospil, end hvad der er sundt og økonomisk fornuftigt for spilleren. På den måde kan online-casinoet forhåbentligt nå at tage kontakt til spilleren og forhindre et usundt spillemønster, inden spilleren udvikler spilafhængighed.

Der er dog også en anden grund til, at det er en god idé at overveje dit spilforbrug på forhånd, for som du nok har gættet, har det også en betydning for, hvilken matchbonus du får mest ud af. Din matchbonus bliver nemlig ikke udbetalt lige med det samme. I stedet aktiverer du blot din bonus, når du opretter dig som ny spiller, og derefter skal du spille for et vist beløb eller et vist antal gange i casinospil for at få udbetalt din pengebonus til din spillekonto. Af den grund vil det for eksempel ikke være en fordel for dig at sige ja til en stor matchbonus på for eksempel 5.000 kroner, hvis du forventer at have et lille spilforbrug.

Ekstrabonusser

Nogle matchbonusser står ikke alene, men bliver tilbudt som en del af en større velkomstpakke, hvor du for eksempel også bliver forkælet med enten en mindre kontant pengebonus eller en bonus med gratis spins.

Hvis du finder en matchbonus, hvor der hører én af disse ekstrabonusser med, skal du være obs på, om ekstrabonussen er relevant for dig. Hvis du for eksempel kun kan omsætte din pengebonus i roulette, er bonussen nok ikke en fordel for dig, hvis du ikke nyder at bette på det roterende talhjul.

Mange gratis spin-bonusser kan du kun bruge på udvalgte spillemaskiner, typisk én til tre specifikke automater, så selvom du måske elsker at spinne hjulene, bør du alligevel tjekke på forhånd, at dine spins er gyldige på en eller flere spillemaskiner, som du nyder at spille på.

Gennemspilskrav

Gennemspilskravet på din matchbonus hænger meget sammen med dit spilforbrug, for de spilforbrug har nemlig stor betydning for, om du kan opfylde kravet om gennemspil på din matchbonus. Et gennemspilskrav fortæller dig, hvor mange gange du skal gennemspille et beløb, som svarer til dit allerførste indskud på din spillekonto, da du takkede ja til din matchbonus.

Hvis du for eksempel sagde ja til en matchbonus med et gennemspilskrav på 15 og lavede en indbetaling på 1.000 kroner ved dit første indskud, skal du gennemspille 1.000 kroner i casinospil, før du reelt kan få udbetalt dine penge, således 1.000 x 15 = 15.000 kroner. For mange spillere kan det måske se ud som en stor pengesum, men beløbet er dog ikke et udtryk for, hvor meget overskud og vundne gevinster du skal opnå i dit spil. I stedet er beløbet et udtryk for din samlede omsætning i casinospil, som altså stiger og stiger, hver eneste gang du satser et beløb. Det kan også vise sig, at dine 15.000 kroner er givet godt ud, for hvis du har heldet med dig eller bare er en god spilstrateg, kan du jo generere en profit ud af dine indsatser. Vinder du for eksempel 17.000 kroner ved at satse 15.000 kroner i casinospil og samtidig modtager en matchbonus på 1.000 kroner, når du har indfriet gennemspilskravet, har dine indsatser skabt en profit på 3.000 kroner i alt.

Spillets bidrag

Du skal ikke kun vurdere et gennemspilskrav ud fra antallet af gennemspilninger, for det er nemlig også vigtigt, at du på forhånd tjekker, at du kan opfylde gennemspilskravet på din matchbonus via dit foretrukne casinospil. Det kan for eksempel være spillemaskiner eller roulette. Kort sagt skal du være obs på, om dit yndlingsspil bidrager fornuftigt til dit gennemspilskrav.

Bidraget er altid oplyst i procenter, og logikken er simpel: Jo højere %-bidraget er, jo mere realistisk vil det formentligt være for dig at opfylde gennemspilskravet på din matchbonus, inden tidsfristen udløber. Hvis dit foretrukne casinospil for eksempel bidrager med 50 % til gennemspilskravet på din matchbonus, vil spillet registrere, at du har gennemspillet 50 øre, for hver gang du better 1 krone. Det betyder ikke blot, at du formentlig skal bruge mere tid på casinospil for at opfylde gennemspilskravet, men også at du skal omsætte et dobbelt så stort beløb i indsatser, som du måske først havde forventet.

I eksemplet fra tidligere, hvor du skulle omsætte 15.000 kroner for at få udbetalt din matchbonus, skal du altså i stedet omsætte 30.000 kroner i casinospil, hvis du spiller et spil, der bidrager med 50 % til gennemspilskravet. Det er en stor forskel, men omvendt kan dine statistiske vinderchancer også være bedre på dette casinospil, sammenlignet med et spil som bidrager 100 %. Derfor vil du formentlig også skabe mere profit ud af dine indsatser ved at spille det casinospil, der bidrager med 50 %.