Spilleautomater

- største bonusser og gratis spins (2018)

Spilleautomater

Har du nogensinde drømt om at trække i løftestangen og få hjulene på en enarmet tyveknægt til at spinne? Eller har du nogensinde drømt om se hjulene rotere, imens du i neglebidende begejstring kigger på de farverige og lysende symboler, der efter et kort øjeblik stopper én efter én og udløser spændingen? Det kan også være, at du ganske enkelt drømmer om at ramme den helt rigtige symbolkombination, som får spillemaskinen til at spytte hundredevis af mønter ud i hænderne på dig? Alle tre spiloplevelser kan du få hjemme foran computerskærmen i din egen dagligstue - næsten i hvert fald! For du kan nemlig spille på spilleautomater hos en af de mange udbydere af online casinospil. Og det er faktisk ligegyldigt, hvad dit behov er, eller hvor meget erfaring du har, så er spilleautomater en særlig type casinospil, som kan spilles i et hav af udgaver, og som hverken kræver strategisk snilde eller færdigheder.

Om spilleautomater

Spilleautomater er karakteriseret som et hasardspil, og det betyder, at når du spinner hjulene, og de efterfølgende stopper på en vilkårlig symbolkombination, skyldes det ene og alene tilfældigheder. Når du spiller på spilleautomater, både på landbaserede casinoer og hos online-casinoer, handler det ganske enkelt om, at du skal have heldet med dig og ramme den helt rigtige kombination af symboler, der udløser en pengegevinst eller jackpot. På spilleautomater har du altså ikke mulighed for at forudsige hjulenes rotationer og vindende kombinationer - og du har heller ikke mulighed for at påvirke udfaldet. Det er dog netop også det, der gør spilleautomater - og alle andre typer hasardspil - til nogle af de mest underholdende casinospil, hvor spændingen er tårnhøj, og neglene er bidt i bund.

Spilleautomater online: Sådan spiller du

Hvis du har prøvet dit held af på spilleautomater på et landbaseret casino, så vil du også hurtigt kunne spille på online-spilleautomater, da princippet overordnet er det samme.

Når du spiller på online-spilleautomater, skal du naturligvis ikke trække i et håndtag, men derimod klikke på Spil- eller Start-knappen for at få hjulene til at dreje rundt. I det øjeblik, hvor du trykker på knappen, vil du "aktivere" en særlig kombination af tal, som udspringer af et særligt regnestykke. I alle spilleautomater, både fysiske spilleautomater og online-spilleautomater, er der nemlig indbygget en såkaldt Random Number Generator, som laver cirka 1.000 af disse regnestykker - i sekundet! Det regnestykke, som din spilleautomat rammer, er således bestemmende for den symbolkombination, der dukker frem på din skærm - og ligeledes bestemmende for, om du har vundet eller må prøve lykken endnu engang.

Spilleautomaters udseende og logik er overordnet det samme. Spilleautomater består af minimum tre roterende hjul og minimum én betalingslinje. Hjulene vender altid lodret, men betalingslinjerne kan både ligge vandret og diagonalt, særligt på de mere avancerede spilleautomater med mange hjul. Betalingslinjer er de linjer, hvor alle symbolerne skal være ens, før de udløser en gevinst. Symbolkombinationerne bliver synlige, så snart hjulene stopper med at snurre, én efter én, og du finder efter et kort øjeblik hurtigt ud af, om du har ramt den rigtige kombination.

Spilleautomaternes symboler og kombinationer

Symbolerne er én af online-spilleautomaternes særlige kendetegn, for nu hvor casinoerne selv kan designe deres spilleautomater, anvender de typisk også nogle helt særlige eller unikke temaer, som er gennemgående i alle spillets elementer - det gælder således både spilleautomaternes navne, figurer, musik og lydeffekter, særlige features og, naturligvis, symboler. Derfor vil du ikke kun - og faktisk sjældent - støde på de klassiske symboler, såsom kirsebær, BAR, dollartegn og tal, som de fleste kender dem fra spilleautomaterne fra de landbaserede casinoer.

Online-spilleautomater har nogle typer af symboler, som spilleautomaterne på de landbaserde casinoer ikke har. Disse symboler udløser særlige bonusser eller gode pengepræmier til den enkelte spiller. Disse symboltyper kaldes scatter-symboler og wild-symboler.

Scatter-symboler

Scatter-symbolerne er nogle, du skal holde øje med, hvis du blandt andet spiller på spilleautomater for at få glæde af gode bonusser eller ekstra spins. Typisk skal symbolerne som sagt kombineres med andre symboler på en betalingslinje for at kunne udløse en gevinst - det skal scatter-symbolerne til gengæld ikke. På spilleautomater har scatter-symbolerne nemlig den funktion, at symbolerne i sig selv er en direkte vej til gode pengebonusser eller free spins, da de ikke behøver at indgå i en kombination på en betalingslinje. På nogle spilleautomater skal du være opmærksom på, at scatter-symboler kun udløser pengegevinster, hvis du rammer et minimumsantal af scatter-symboler - for eksempel tre symboler - på det samme spin. Igen behøver de dog ikke at ligge på samme betalingslinje.

Scatter-symboler har også ofte en multiplikator-effekt, både symbolerne i sig selv, men også i kombination med andre scatter-symboler, hvilket vil sige, at din gevinst både blive fordoblet med 2, 5 og endda 10 gange så meget.

Wild-symboler

Wild-symbolerne kan erstatte andre symboler på spilleautomater og på den måde udløse en pengegevinst, hvis den indgår sammen med andre symboler af samme type. Et wild-symbol kan således bedst sammenlignes med en joker i kortspil, hvor den kan træde i stedet for andre kort. Vær dog opmærksom på, at wild-symboler naturligvis ikke kan erstatte scatter-symbolerne.

Du vil altid kunne kende scatter- og wild-symboler fra de øvrige symboler, da de har hvert sit særskilte look. Du vil stort set altid hurtigt kunne gennemskue, hvilke symboler der er scatter-symboler, og hvilke der er wild-symboler. Ellers vil du typisk kunne se, hvordan symbolerne ser ud, inden du starter spillet, eller også vil du altid kunne finde en symbol- og betalingstabel inde i selve spillet.

Symbolkombinationer

Online-spilleautomater adskiller sig også fra spilleautomaterne på de fysiske casinoer ved, at betalingslinjerne på online-automaterne ikke kun udløser pengepræmier eller bonusser på de vandrette kombinationer, men som sagt også på diagonale kombinationer - og endda på to diagonale kombinationer, der "mødes", eller på en kombination af en diagonal og vandret betalingslinje. Derudover er det ikke altid nødvendigt, at alle symboler på én betalingslinje er ens for at kunne udløse en gevinst - igen på grund af de mange internetmuligheder, kan du sagtens vinde penge på spilleautomater, selvom du kun har tre ens symboler på den samme betalingslinje med fem hjul. Netop fordi online-spilleautomaterne er mere avancerede end de klassiske automater, kan du også sagtens ramme mere end én betalingslinje og derved vinde flere pengepræmier eller bonusser på samme spin.

Typer af spilleautomater

Som sagt findes der utallige typer af spilleautomater, da den fagre it-verden åbner op for en masse muligheder for udbyderne af spilleautomater, og casinoerne kan blandt andet designe og udforme deres spilleautomater stort set, som de har lyst til. De mange online-muligheder har derfor også udviklet helt nye typer af spilleautomater, så hvis du tror, at du kun kan spinne hjulene på én slags online-spilleautomater, ja, så tager du altså mere end fejl. Der er nemglig stort set frit valg på alle hylder, og det betyder, at der er ret stor chance for, at du finder lige præcis den type af spilleautomater, der passer bedst til dig.

Klassiske spilleautomater

Selvom der efterhånden findes lige så mange typer af spilleautomater, som der findes gamblere, der gerne vil spille på spilleautomater, så skal den gode gamle casino-kending, den enarmede tyveknægt, naturligvis ikke undervurderes. Derfor vil du sagtens kunne spille på online-spilleautomater, der har det samme klassiske og simple look, typisk med tre hjul, der roterer og én vandret betalingslinje. Spændingen er muligvis knap så langvarig som på de mere avancerede spilleautomater, men til gengæld er disse spilleautomater særligt velegnede til nye spillere, da de klassiske spilleautomater af gode grunde er nemme at overskue. Så hvis du er nybegynder inden for spilleautomater, bør du overveje at starte ud med de klassiske varianter, så du hurtigt får en god føling med spillets princip og forløb - med lidt god baggrundsviden får du nok langt nemmere ved at tilgå de mere avancerede og moderne typer af spilleautomater.

Progressive jackpots

Hvis du ikke spiller for at blive underholdt, men udelukkende jagter nogle væsentligt større pengepræmier, end hvad de klassiske spilleautomater kan tilbyde, så bør du nok kaste dig over spilleautomater med progressive jackpots. På denne type spilleautomater kan du, hvis du er rigtig heldig, nemlig se frem til et liv i sus og dus, for her kan vindende symbolkombinationer gøre dig til millionær. Progressive jackpots kan sammenlignes med blandt andet Lotto, idet spilleautomater med progressive jackpots følger den samme logik. Alle de penge, som spillere placerer som indsatser i spilleautomater, vil blive samlet i én stor pengepulje, som løbende vil vokse sig større og større - og det er denne samlede pengesum, som udgør pengegevinsten, når der på et tidspunkt findes en heldig vinder. Der er dog typisk rigtigt langt mellem disse vindere, da der statistisk set er rigtig lave vinderchancer på spilleautomater med progressive jackpots. Det betyder til gengæld også, at gevinsterne, som du nok har gættet, kan vokse sig rigtigt store - og det er nok den primære grund til, at der er mange, der er villige til at prøve lykken til trods for de lave odds.

Bonusautomaten

Hvis du i stedet opnår højere spilleglæde ved mindre, men hyppigere gevinster, så vil du nok blive en trofast spiller på de såkaldte bonusautomater. Som du nok har gættet, har denne type af spilleautomater særligt fokus på bonusser, som er indbygget eller gemt i selve spillet, og du vil kunne aktivere disse bonusser, hvis du rammer den rigtige kombination under dine spins. Bonusserne er forskellige fra spilleautomater til spilleautomater, og det betyder, at du både kan vinde gratis spins og særlige bonusrunder, hvor du har mulighed for at vinde endnu flere og ofte også endnu store pengepræmier. Du har naturligvis også mulighed for at vinde kontanter direkte ind på din spillekonto.

Videospillemaskiner

Mange spillere er - hvis ikke mere - så mindst lige så interesserede i sjov og underholdning, som de er interesserede i pengepræmier. Disse typer spillere er derfor også på udkig efter spilleautomater, der har spiloplevelsen som helhed i fokus. En af disse typer spilleautomater er de såkaldte videospillemaskiner (eller Video Slot Machines), der mere eller mindre giver dig følelsen af, at du sidder og spiller computerspil eller PlayStation-spil. Så hvis du er vild med at spille Counter-Strike, Age of Empires, The Sims eller noget helt fjerde, så vil du sikkert også få stillet dit spillebehov på online-casinoernes videospillemaskiner. I disse spilleautomater bliver du nærmest en aktiv del af spillet, idet du "interagerer" med spillets figurer. Derudover er grafikken og temaerne i spilleautomaterne naturligvis af høj kvalitet og indlevende.

Et spileksempel på videospillemaskiner, som vi nok alle sammen kender, må være den lille skærmtrold Hugo, der banker på computerskærmen for at fange din opmærksomhed og bagefter spørger "Hvaa, hvor ska' vi hen, du?".

3D-spillemaskiner

Med 3D-spillemaskiner bevæger vi os op på et endnu højere niveau i forhold til videospillemaskiner - i hvert fald når det gælder grafik og visuelle dimensioner. 3D-spilleautomater er, som du nok har gættet, lige så udførlige som 3D-film i biografen, idet der er gjort en masse ud af detaljerne, kvaliteten, musikken og lydeffekterne for at gøre spiloplevelsen så "realistisk" og virkelighedsnær som muligt. Derfor kan du blive en del af en spilleverden, som for eksempel byder på cirkusforestillinger med bomstærke kanonkonger og horntruttende klovne eller eventyrlige jungler med liansvingende aber og lyden af løvebrøl. Du behøver dog trods alt ikke at tage 3D-briller på øjnene for at kunne få det optimale ud af spillet på disse spilleautomater.

Spil gratis på spilleautomater

Selvom det hverken kræver stor erfaring eller strategiske beslutninger for at kunne spille - og vinde - på spilleautomater, er det alligevel en rigtig god idé at starte fornuftigt ud og prøve spillet af på gratis spilleautomater, inden du opretter en konto ved et casino og spiller for "rigtige" penge. Det gælder især, hvis du er nybegynder.

Der findes et hav af gratis spilleautomater derude, da mange spilleautomater også findes i gratis-versioner. På den måde kan få en god fornemmelse af, hvordan spillet fungerer, hvilke kombinationer af symboler der udløser gevinster, og ikke mindst hvor mange penge du har mod på at satse - uden at du rent faktisk taber nogen penge.

Vælg de rigtige spilleautomater

Når du på et tidspunkt føler, at du har fået styr på, hvordan du spiller på spilleautomater, og du føler dig klar til at spille for "rigtige" penge, bør du også være opmærksom på, at du får valgt de "rigtige" spilleautomater. Det betyder, at du skal kigge efter spilleautomaternes RTP (Return To Player), som er automaternes tilbagebetalingsprocent. Jo tættere på 100 tilbagebetalingsprocenten ligger, jo højere bliver dine vinderchancer, og jo færre timer skal du formentlig bruge foran computeren, før der er gevinst. Udbyderne af spilleautomater er forpligtet til at oplyse RTP, og du vil sikkert hurtigt opdage, at der kan være stor forskel fra casino til casino og fra automat til automat. På nogle spilleautomater er tilbagebetalingsprocenten næsten helt oppe på 99 %, men den på andre spilleautomater ligger helt nede på 90 %.

Spillelicens

Det danske spillemarked blev liberaliseret i 2012. Forinden var det kun Danske Spil, som udbød online-casinospil på det danske marked, men efter den nye spillelov er antallet af casinoer og ikke mindst casinospil, særligt spilleautomater, eksploderet. Fordelen ved denne udvikling er, at det er blevet nemmere og hurtigere for spillere, på alle niveauer, at spille spil, fordi alle typer casinospil kun er ét klik væk. Det er ligeledes blevet nemt at finde et casinospil, der passer til ens egne spillevaner og eget spillebehov. Udbuddet af casinospil, herunder spilleautomater, har det også gjort det svært for mange at navigere rundt i den store casino-verden og ikke mindst svært for spillerne at vurdere kvaliteten og troværdigheden hos den enkelte udbyder. Særligt fordi der er personlige oplysninger og mange penge på spil, når det gælder online-casinospil.

Hvis du udelukkende spiller hos danske udbydere af casinospil, blandt andet spilleautomater, kan du roligt føle dig tryg, hvis udbyderen har en spillelicensmærkning (eller -stempel) fra Spillemyndigheden. Kvalitetsstemplet er nemlig din garanti for, at casinoet lever op til samtlige standarder og udbyder casinospil på retfærdig og ikke mindst lovlig vis. Det vil først og fremmest sige, at udbyder behandler alle personlige data, såsom dit CPR-nummer, kontooplysninger etc., fortroligt og forsvarligt, og at casinoet ligeledes foretager sikre overførsler af penge, både indskud og pengegevinster. Sidst, men ikke mindst, er mærkningsordningen en garanti for, at spillet, uanset om du spiller spilleautomater, blackjack eller roulette, at spillene ikke manipuleret med, og at udfaldet af spillene ikke er påvirket eller givet på forhånd. Det betyder blandt andet, at alle hasardspil er udviklet på baggrund af godkendte tilfældighedsgeneratorer.

Bevar en sund spillelyst

Liberaliseringen af det danske spillemarked har som sagt gjort det muligt for danske gamblere og spillere at få stillet deres spillelyst hurtigt og nemt. De lettilgængelige casinoere og casinospil har dog også skabt stor fokus på bagsiden af medaljen, nemlig ludomani. Ludomani defineres som en afhængighed af spil, og denne afhængighed er af gode grunde blevet "nemmere" at udvikle og forstærke, netop fordi casinospil er blevet en online-spiltype.

Der er forskellige årsager til, hvorfor nogle spillere bliver ludomaner, og det afhænger typisk også af, hvilken type spil der spilles, da hver type casinospil "tricker" nogle forskellige behov og giver et særligt kick, som spilleren bliver afhængig af. Risikoen ved at spille på spilleautomater er, at det er en type pengespil, som er hurtig og dynamisk, og hvor man i løbet af få sekunder kender udfaldet af ens indsats eller væddemål. Det er for eksempel ikke tilfældet ved Lotte, hvor man ofte skal afvente resultatet i flere dage. Derfor er det vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på, om du spiller, fordi du har lyst, eller om du spiller, fordi du er afhængig. Symptomer på spilafhængighed er blandt andet, at du bruger flere penge og mere tid på at spille, end du havde planlagt, at du nedprioriterer hobbyer og interesser, som før har været en del af din dagligdag, eller at du har svært ved at begrænse dit spil og stoppe, mens legen er god.