Spillemaskiner

- se de bedste spillemaskiner online

Spillemaskiner online

Forestil dig, at du står på et af Las Vegas' luksuriøse casinoer. Du kan høre maskiner, der spinner, jetoner der klirrer og jubelråb fra vinderbordene. Du har en mønt i hånden, og du bestemmer dig for at teste dit spilleheld ved én af de mange spillemaskiner. Du kaster mønten i hullet, holder vejret i spænding og venter i noget, der føles som en evighed. I virkeligheden går der kun nogle få sekunder, og spændingen udløses, da hjulene stopper med at spinne. En række ens symboler dukker op på betalingslinjen foran dig, og før du ved af det, spytter spilleautomaten massevis af kolde kontanter ud i hænderne på dig.

Du kan faktisk få en lige så spændende og medrivende spilleoplevelse hjemme i din egen sofa, for det danske spillemarked bugner nemlig af online-spillemaskiner, som kan glæde og udfordre både pengegambleren, den spændingslystne og animations-beundreren.

Spillemaskiner og hasardspil

Spillemaskiner, spilleautomater, slot-maskiner og enarmede tyveknægte... Kært barn har mange navne. Uanset hvad du vælger at kalde dem, hører de under kategorien hasardspil, eller bare hasard, som er en type spil, hvor spillerens chance for at score jackpot skyldes held og tilfældigheder. Spillemaskiner er altså en god måde for mange nybegyndere og uerfarne gamblere at få en smagsprøve på Las Vegas-oplevelsen, fordi man sagtens kan score en stor spillegevinst ved spillemaskinerne, uden at man nødvendigvis behøver være en dygtig eller garvet spiller. Det betyder dog også, at du heller ikke har indflydelse på, om du taber penge, men til gengæld er du sikker på, at spillet foregår retfærdigt. Du skal derfor ikke bekymre dig om at tænke strategisk, aflæse dine modstandere eller om at blive udsat for det rene bondefangeri, som du for eksempel risikerer, når du spiller poker.

Spille-casioner: Statistikker, rekorder og fun facts

Spillemyndighedens tal fra 1. kvartal i 2017 viser, at online-casionerne - eller online-spillemaskiner - i overvejende grad er den mest populære spiltype blandt danskerne. Online-spillemaskiner havde alt i alt en markedsandel på hele 67,1 %, mens blackjack blot udgjorde 8,6 % og roulette 8,1 %. De sidste 16,0 % blev udgjort af øvrige spiltyper.

Markedet for online-casioner oplevede i 1. kvartal i 2017 en omsætning på knap 10,3 milliarder, hvor der i 2014 i samme kvartal blev omsat for blot 5,1 milliarder kroner. Dette svarer altså til en stigning i omsætningen på 101,4 %. I 1. kvartal i 2017 blev der i øvrigt uddelt i alt 9,9 milliarder i pengepræmier.

Selvom chancen for at score den helt store millionjackpot er lille, er der alligevel et par heldige gamblere iblandt os. Den største gevinst vundet på spillemaskiner nogensinde er - ikke overraskende - blevet vundet i casino-byen Las Vegas. Her stak en 25-årig softwareudvikler sølle 100 dollars i en spilleautomat, og de penge var givet ret godt ud, for de sikrede ham en rekordhøj jackpot på intet mindre end 39,7 millioner dollars - svarende til omkring 250 millioner DKK. Oddset for at vinde den milliongevinst var 16.700.000:1.

Den største progressive online-jackpot, der nogensinde er blevet registreret, blev vundet af en af vores skandinaviske venner. En nordmand var særlig heldig, da han indkasserede hele 11,7 millioner dollars i pengepræmier. Der gik dog lidt tid, før pengebeløbets størrelse sivede ind på lystavlen, for han vidste nemlig ikke, hvordan man omregnede den amerikanske dollar til norske kroner. Heldigvis kunne han få hjælp hos spiludbyderens kundesupport, som glædeligt kunne fortælle ham, at han var blevet 85 millioner norske kroner rigere.

Spillemaskiner og spilleglæde under sikre forhold

Både fysiske casinoer og online-casinoer skal have dansk spillelicens for at kunne udbyde spil på det danske marked. Denne spillelicens tildeles af Spillemyndigheden, som har til formål at regulere spillemarkedet og ligeledes fastsætte regler og restriktioner, som skaber fair og lovlige spilleforhold for danskerne.

Spillelicens er altså udelukkende for spillernes skyld, og det er din garanti for, at den spiludbyder, du benytter, behandler dine data og personlige oplysninger, for eksempel CPR-nummer, på forsvarlig vis, gennemfører sikre pengeoverførsler samt udbyder retfærdige spil, som ikke er manipuleret med, men derimod baseret på de såkaldte random number generators. Al spillelicens, som tildeles af Spillemyndigheden, er gyldig i fem år, hvilket betyder, at der jævnligt gennemføres tilsyn af de forskellige spiludbydere. Så hold øje med Spillemyndigheden certifikat, hvis du vil være sikker på at gamble og spille om penge under sikre og trygge forhold.

Spillemaskiner online: Sådan fungerer de

Spillemaskiner ser sjove og uskyldige ud, men inde bag de blinkende knapper og roterende hjul gemmer sig en matematisk computerhjerne - også kaldet en Random Number Generator - som laver omkring 1000 matematiske udregninger i sekundet. Og det er disse regnestykker, der bestemmer kombinationen af symboler, der dukker op på din spilleautomat. Derfor afhænger dine vinderchancer først og fremmest af spilleautomatens beregninger, men også af din timing, for i det øjeblik, hvor du trykker på spilleautomatens spin-knap, stopper spilleautomaten ved en helt tilfældig kombination af symboler - og det er denne kombination, der bestemmer, om og hvor meget du har vundet.

Nogle spillemaskiner online er mere avancerede end andre, men generelt er princippet det samme. En online-spilleautomat består af minimum tre lodrette hjul, men du kan også opleve spillemaskiner med fem, syv eller ni hjul. Når du trykker på "Spil"-eller "Start"-knappen, begynder hjulene at snurre, hvorefter de stopper én efter én. Når hjulene er stoppet, kan du se minimum én vandret betalingslinje med en række symboler. Hvis alle symboler på den samme linje er ens, så er der jackpot. Med den teknologiske udvikling er online-spillemaskiner væsentlig mere avancerede end de fysiske casinoers spillemaskiner, blandt andet fordi vandrette og diagonale symbolkombinationer også kan udløse en pengegevinst.

Symboler

Symbolerne på spillemaskinerne kan variere meget, lige fra de helt klassiske symboler med frugt, klokker, dollartegn eller BAR-logoet. Netop på online-spillemaskinerne vil du også støde på et hav af andre symboler, da spilleudbyderne selv designer mange af deres spillemaskiner og derfor også bruger symboler, der passer ind i temaet.

Andre symboler, du især skal være opmærksom på, når du spiller på online-spillemaskiner, er wild-symboler og scatter-symboler.

Wild-symboler på spillemaskinerne svarer i bund og grund til en joker i kortspil, da de kan "erstatte" andre symboler og på den måde skabe vindende kombinationer. For eksempel hvis du har to ens symboler, kan wild-symbolet udgøre det tredje symbol af samme slags og på den måde sikre dig en pengegevinst. Sommetider kan wild-symboler i sig selv udløse en bonus.

Scatter-symboler er en nem vej til fede bonusser eller ekstra spins. Alle andre symboler udløser typisk kun bonusser og gevinster, hvis du kan kombineres med lignende symboler på de andre hjul. Det gælder dog ikke for scatter-symboler, for hvis du rammer et scatter-symbol, udløser symbolet i sig selv en attraktiv pengebonus eller bonusrunde. I de fleste tilfælde udløser scatter-symboler en multiplicerende gevinst, det vil sige, at din udbetaling typisk ganges op med 2, 5 og sommetider endda 10. Ka-ching!

Det fremgår altid tydeligt af din online-spilleautomat, når du rammer et wild-symbol eller scatter-symbol, og de typiske online-automater, som har symbolerne, er blandt andet 5- og 7-hjulsautomater, progressive jackpots og bonusautomaterne. Scatter-symbolerne er sjældent at finde på de klassiske 3-hjuls-spillemaskiner.

Hvis du er i tvivl om, om din online-spilleautomat tilbyder wild- og scatter-symboler, kan du altid klikke på udbetalingstabellen. På den måde kan du se, hvordan symbolerne præcist ser ud, og hvilken "værdi" de har, hvis du skulle være så heldig, at de dukker op på et af dine spins.

Typer af online-spillemaskiner

Det danske spillemarked har vokset sig stort i løbet af få år, og det betyder også, at antallet og typer af spillemaskiner har vokset sig større. Det er jo en fordel for dig, for så er der gode (vinder)chancer for, at du finder en online-spilleautomat, som passer til dig, og som kan sikre dig den ultimative underholdning. De mange typer spillemaskiner, der findes derude, kan selvsagt både give dig fede gevinster og bonusser, men hvis du er mere til lydeffekter, blinkende farver og knapper og gennemført grafik, så er der helt sikkert også meget at vælge imellem.

Det er dog ikke nødvendigvis muligt at placere alle udbydernes spillemaskiner inden for én specifik kategori, da den digitale og teknologiske udvikling har givet spiludbyderne mange flere muligheder for at skabe deres egne spillemaskiner. Derfor kan du sagtens støde på spillemaskiner, der er en kombination af flere forskellige typer. Vi vil dog gennemgå de mest almindelige online-spillemaskiner nedenfor.

Klassiske spillemaskiner

Den klassiske spilleautomat er den, der allermest minder om den gode gamle casino-kending, nemlig den enarmede tyveknægt. På online-spillemaskiner må du naturligvis undvære den fysiske løftestang, som får hjulene til at spinne, men ellers er konceptet mere eller mindre det samme. De klassiske spillemaskiner har typisk tre hjul og én betalingslinje, og de er derfor også de mest simple spillemaskiner, du kan finde på udbydernes websites. Symbolerne på de klassiske spillemaskiner er også ret klassiske, og du vil derfor typisk støde på enten tal, BAR-symboler, kirsebær eller frugt.

Hvis du aldrig har prøvet at spille på en online-spilleautomat før eller bare er nysgerrig efter at se, om spillemaskiner er noget for dig, kan de klassiske spillemaskiner være et godt sted at starte. Den klassiske spilleautomat er også god at vælge, hvis du spiller for at blive underholdt - de klassiske spilleautomatgevinster er typisk ret små, men til gengæld kan du nemt få flere timer til at gå ved de klassiske maskiner, fordi din pengeindsats rækker langt.

Video Slot Machines (videospillemaskiner)

Video Slot Machines er ideelle til dig, der gerne sidder klistret til computerskærmen og spiller alt lige fra GTA og Fifa til Counterstrike og Assassin's Creed. Video Slot Machines minder nemlig i bund og grund om et computerspil, fordi de mange digitale muligheder gør det muligt at peppe online-spillemaskiner op med interaktive spillerunder samt kreative og dynamiske effekter og temaer. Du er altså sikret god underholdning, imens du jagter de gode gevinster.

3D-spillemaskiner

Det siger næsten sig selv, men 3D-spillemaskinerne er en type maskine, hvor spiloplevelsen er i særligt højt fokus. 3D-kvaliteten afhænger af, hvilken software udbydere brugerne, men generel sigter de efter at gøre spillet så "realistisk" og medrivende som muligt - det gælder både detaljerede og gennemførte animationer og lyd. Med 3D-spillemaskinerne kan du for eksempel bevæge dig ind i en frygtindgydende verden blandt slimede aliens eller tage på eventyr blandt liansvingende dyr i den tropiske jungle.

Hvis spiludbyderen tillader download, sikrer du dig den bedste 3D-oplevelse, hvis du downloader spillesoftwaren på din enhed, enten din computer, smartphone eller iPad. Ellers kan du naturligvis spille 3D-spillet i din egen internetbrowser.

Bonusautomaten

Bonusautomaten er én af de spillemaskiner, som i høj grad er et udtryk for den digitale udvikling, fordi med online-spillemaskiner er det blevet muligt for spiludbyderne at videreudvikle de traditionelle spillemaskiner og tilføje nye features og effekter. Bonusautomaten ser ud som en klassisk spilleautomat, men hvis du rammer den rigtige symbolkombination, optjener du en bonus. Derfor popper der typisk et nyt vindue op med en bonusrunde eller et nyt spil, som forhøjer dine chancer for at vinde (flere) penge. Disse bonusser er endda ofte mere attraktive end selve spillets pengegevinster.

Progressive jackpots

Hvis du jagter de store gevinster og håber på et udleve millionærdrømmen med store biler, billardbord og boblende champagne, så skal du kaste dig over de progressive jackpots. De progressive jackpots fungerer - groft sagt - på samme måde som lotto-puljer, hvor de penge, som udbyder har indtjent fra håbefulde spillere og gamblere, bliver samlet i én stor pulje. Puljen vokser sig kun større og større, indtil der bliver fundet en heldig vinder. Vinderchancerne på de progressive jackpots kan dog (desværre) også sammenlignes med Lotto, for chancen for at hive den store jackpot hjem er meget lav. Det ændrer dog ikke på, at de progressive jackpot er den ultimative vej til spænding og adrenalin-rus og i bedste fald et luksuriøst jetsetliv.

Fordele ved online-spillemaskiner

For mange er det en ganske særlig oplevelse at tage på et fysisk casino, hvor man kan få en autentisk og spændingsfyldt oplevelse blandt andre spillelystne gamblere, snurrende roulettehjul og blinkende spillemaskiner. Der er dog bestemt også en lang række fordele ved at søge spænding og underholdning på online-spillemaskiner.

Større jackpots

Medmindre du tager flyveren til casino-metropolen Las Vegas, hvor spillegevinsterne kan være uhyggeligt høje, så har du faktisk større chancer for at få fat i nogle ret gode gevinster, når du spiller på online-spillemaskiner sammenlignet med spillemaskinerne i de fysiske casinoer. Det er der primært to årsager til.

Online-casinoer har ikke den samme mængde omkostninger som de fysiske casinoer, for eksempel skal de ikke aflønne personale, og de har ikke udgifter til vedligeholdelse af spillemaskiner.

Derudover kan online-spilleudbydere mere eller mindre stille lige så mange spillemaskiner til rådighed, som de overhovedet har lyst til. Det kan de fysiske casinoer ikke, da deres fysiske lokaler naturligvis sætter en begrænsning for, hvor mange spillemaskiner casinoerne kan tilbyde deres spillere.

Gode bonusser

Når du spiller på en af spillemaskinerne på et landbaseret casino, får du hverken udbetalt en velkomstbonus eller en indbetalingsbonus. Det gør du jo til gengæld, når du bruger spillemaskiner online, og det giver dig i princippet større chancer for at vinde gevinster, fordi du får flere penge mellem hænderne at spille for. Hvis du er nybegynder i den spændingsfyldte casino-verden, gør velkomstbonusser det også muligt for dig at prøve kræfter med online-spillemaskiner, samtidig med at du mindsker din risiko for at forlade spillet med tomme lommer.

Skattefrie gevinster

Ligesom ved gevinster, du vinder på fysiske casinoer, er gevinsterne, som du vinder ved at spille på online-spillemaskiner også skattefri - og det gælder både de små og de store gevinster. Du skal derfor ikke bekymre dig om skatteregler og indberetning til SKAT, da der allerede er betalt skat af din pengepræmie.

Bedre underholdning

Efter online-spillemaskiner er blevet populære - og endda mere populære end de landbaserede maskiner - har spilleudbyderne fået mulighed for at designe og skræddersy deres egne spillemaskiner. Derfor kan du sagtens støde på spillemaskiner, der har flere hundrede betalingslinjer, hvilket ikke kun gør spillet mere spændende, men forhøjer også dine vinderchancer. Derudover vil du støde på en masse fede og kreative temaer og symboler i spillemaskinerne, hvilket betyder, at du nærmest er sikret en ny og spændende spilleoplevelse hver gang, du spiller på en ny spilleautomat eller hos en ny udbyder.

Flere spillemuligheder

Efterhånden som du lærer markedet for online-spillemaskiner at kende, begynder du også hurtigt at finde dine helt egne personlige favoritter. Det gode ved online-spillemaskiner er, at du kan vende tilbage til din yndlingsmaskine - hvor som helst og når som helst. Det kan du nødvendigvis ikke på dit lokale casino - hvis du overhovedet har sådan et - da de kun kan tilbyde et begrænset udvalg af spillemaskiner.

Gratis spins

Gratis spins - eller free spins - betyder ganske enkelt, at spiludbyderen giver dig en eller flere gratis spins på spillemaskinerne. Det kan være alt lige fra 25 til 100 gratis spins. Det vil naturligvis sige, at du kvit og frit kan spinne et bestemt antal gange på spilleautomaten og samtidig vinde en god sum penge, uden at du selv har kastet penge i maskinen. Du skal dog ikke regne med at vinde den helt store jackpot, når du bruger dine free spins.

Velkomstbonus og indbetalingsbonus

Ud over free spins kan du også få en velkomstbonus eller indbetalingsbonus.

En velkomstbonus er en bonus, du får, når du opretter en spillekonto ved udbyderen. Din velkomstbonus bliver typisk udregnet som en procentvis andel af din første indbetaling til din spillekonto op til et vis beløb, for eksempel 2.000 kroner. De fleste spiludbydere tilbyder en velkomstbonus på 100 %, så hvis du for eksempel indbetaler 300 kroner til din spillekonto, får du 300 kroner i bonus, som du kan bruge på spins på spillemaskinerne.

En indbetalingsbonus er, som navnet nok antyder, en bonus, som du får udbetalt af udbyder, når du indbetaler et minimumsbeløb til din konto. Disse bonusser kan variere meget, lige fra 500 kroner og op til 10.000 kroner. Du skal dog være opmærksom på, at særligt de helt store indbetalingsbonusser er et udtryk for en samlet bonus. Det vil sige, at du løbende får tildelt din indbetalingsbonus for hver gang, du indbetaler penge til din online-spillekonto. For hver gang du indbetaler penge, vil spilleudbyderen "belønne" dig med en højere indbetalingsbonus. Du vil dog typisk kun få udbetalt en indbetalingsbonus de første par gange, du sætter penge ind på din spillekonto.

Vælg spillemaskiner med en høj tilbagebetalingsprocent

Selvom det ikke er muligt at påvirke udfaldet på spillemaskinernes symbolkombination eller dine vinderchancer, kan du faktisk alligevel forhøje dine chancer for en stor gevinst. Det handler nemlig om at finde de spillemaskiner, som har en høj tilbagebetalingsprocent. Tilbagebetalingsprocent er også kendt som RTP - return to the player - og den fortæller dig, hvor stor en procentdel den enkelte spilleautomat statistisk set sender retur af de samlede indsatser. RTP varierer fra spilleautomat til spilleautomat, men spillemaskiner med de laveste procentvise chancer har en tilbagebetalingsprocent på 85 %, hvor spillemaskiner med den højeste ligger på 98 %.

Danske spiludbyder er forpligtet til at oplyse tilbagebetalingsprocenten på deres spillemaskiner, men typisk ligger tilbagebetalingsprocenten på online-spillemaskiner dog minimum på 90 %, da online-spillemaskiner genererer flere penge end spillemaskinerne i de landbaserede casinoer.

Selvom en høj tilbagebetalingsprocent er en god indikator for, at du kan vinde penge på en spilleautomat, skal du stadig huske på, at gevinstfordelingen er en medvirkende faktor. Der er jo stor forskel på dine vinderchancer, alt afhængigt af om spilleautomaten uddeler mange små gevinster eller få store jackpots.

Bevar en sund spillelyst

Spillemaskiner og casinospil er en god og nem vej til underholdning, sjov og spænding på lige fod med neglebidende krimifilm og -serier, shopping, gokart eller faldskærmsudspring. Vi søger mere eller mindre alle sammen et adrenalinkick i vores dagligdag, og det er et ganske naturligt og sundt behov - så længe det ikke tager overhånd. Det gælder især også for hasard- og casino-spil, for selvom det er helt normalt at have lyst til at spille spil og gamble, må lysten ikke ændre sig til en afhængighed, for så vil det i værste fald føre til ludomani.

Antallet af ludomaner herhjemme er steget i takt med, at der er poppet flere og flere spiludbydere op på markedet, fordi online-spillene har gjort blandt andet spillemaskiner mere lettilgængelige for alle.

Nyeste tal og statistikker

En rapport fra 2016, lavet af det Internationale Forskningscenter for Adfærd, viser, at Center for Ludomani i gennemsnit behandler 700 danskere for ludomani om året. Yderligere nøgletal fortæller:

  • at samlet set er antallet af danske gamblere faldet sammenlignet med tallene fra 2005 - til gengæld er antallet af personer med spilleproblemer og spilafhængighed steget

  • at antallet af personer med spilleproblemer er steget fra 98.000 i 2005 til 125.000 i 2016

  • 10.000 danskere over 18 år er ludomane

  • at størstedelen af personer med spilafhængighed eller ludomani udgøres overvejende af mænd. I 2016 udgjorde blot 12 % af klienterne hos Center for Ludomani kvinder

  • at i 2009 var 7 % af alle henvendelser, som centret modtager, fra unge under 25. I 2016 var tallet oppe på 27 % i samme aldersgruppe

  • at 66 % af klienterne hos Center for Ludomani har overvejende spilleproblemer med onlinespil.

  • du bruger mere tid på at spille, end du havde planlagt

  • du overstiger dit planlagte spilleforbrug

  • du nedprioriterer hobbyer eller interesser, som tidligere har været en del af din hverdag.

  • du nedprioriterer eller glemmer forpligtelser og aftaler, for eksempel i forhold til venner, familie, uddannelse og arbejde

  • du låner penge for at kunne spille

  • du lyver, når andre spørger, hvor du befinder dig, og hvad du laver for at skjule dit spil

  • du taber penge, men i stedet for at stoppe dit spil, øger du dit spille- og pengeforbrug for at kunne indhente de tabte penge.

  • du har hyppige skænderier - typisk om penge - med familie eller venner

  • du skammer dig og føler skyld over dit spil og dine spillevaner

  • dit humør svinger op og ned, typisk i forbindelse med succes og fiasko i dit spil

  • du tænker stort set kun på spil og gambling, og du udnytter enhver mulighed for at spille.

Vær obs på faresignalerne

Du kan sagtens gøre spil på online-automater til din daglige underholdning eller hobby, hvis du blot er opmærksom på, at din spilleglæde ikke udvikler sig til en afhængighed, som stjæler al fokus og tager kontrol over dine øvrige hobbyer og interesser - og i værste fald dit liv. De første varselstegn, du skal være opmærksom på, er, at:

Hvis du ikke reagerer på disse signaler og ændrer på dine spillevaner, kan dit negative spillemønster udvikle sig yderligere, og dine spilleproblemer kan blandt andet medføre, at:

De mest alvorlige tegn og symptomer på ludomani er, hvis:

Selvom du måske føler skyld og skam over dine spillevaner, er det ikke nogen skam at erkende sine spilleproblemer, og der er altid hjælp at hente. For eksempel kan du helt anonymt ringe til Ludomanlinjen, og få professionel rådgivning og vejledning, uanset om du har små eller store bekymringer om dine spillevaner.

Du kan også teste dine spillevaner via appen, der hedder MitSpil. I appen bliver du stillet i alt ni spørgsmål, som kan give dig et fingerpeg om, hvorvidt du er ved at udvikle en spilafhængighed eller ej. Hvis det er tilfældet, kan du faktisk hurtigt og enkelt selv tage tyren ved hornene ved at udelukke dig selv fra onlinespil i Spillemyndighedernes Register For Frivilligt Spillere (ROFUS) via din smartphone.